Juleaften kan også staves f-a-m-i-l-i-e.
24. december er årets afgørende lakmusprøve, og der kan være alle mulige farver på papiret efter at det har været dyppet i familiehygge.
I år valgte jeg at prøve noget andet.
Lillejuleaftensdag stævnede jeg ud med færgen 'Crown of Scandinavia' til Oslo, med retur Juleaftensdag. Jeg har i årenes løb været på en hel del smutture på ruten, men denne gang var stemningen ganske særegen. For ca. 1500 kr fik jeg to middage med vin og morgenbuffet begge veje.
Juleaften på havet med DFDS som far og mor.
Hvad sker der lige der?
Skilsmisser gør familiens store julerebus lisså kringlet som udenrigsministerens engelskudtale. Blandt gæsterne er der fraskilte forældre og bedsteforældre, der måske ikke lige har børnene i år.
Der er også familier med børn. Måske orker de ikke al maset med madlavning osv og vil hellere prioritere at være sammen uden en masse praktiske forhindringer. Og jeg er lige ved at tro at det er lige så billigt ikke at skulle købe kød, tilbehør, vin og dessert m.m.
Lillejuleaften var der to retter (laks + oksetournedos) og jeg spiste alene ved et tomandsbord. Søde kommentarer og festlige henvendelser fra de øvrige borde. Sæt dig dog herhen!
Ved firemandsbordet på min venstre side sad en ukrainsk kvinde og hendes unge datter. De fik selskab af to danske gutter i den allerbedste taxfree alder. Det var mændenes fjerde julecruise i træk og de havde endda begge voksne børn hjemme i Danmark. Nærmere forklaring udeblev.
Måske fik mine landsmænd lidt for tydeligt antydet at de var singler med stort kørekort til alskens julelege. Men det er som om gruppejuleglæden på turen får den slags små flovsere til at gemme sig i de store julekugler i granudsmykningen over de firkantede panoramavinduer.
Der er nemlig en ekstraordinær stemning. Man er mere tilbøjelig til at smile. Alle medbringer sin egen grund til ikke at befinde sig i familiens skød derhjemme. Vi burde måske ikke være her, men i det mindste er vi "forkerte" sammen. Det giver sammenhold. Personalet har nissehuer på og er både søde og dygtige.
Juleaftenseftermiddag er der gratis æbleskiver med gløgg, varm chokolade, småkager og guf, mens juletræet af børnene bliver lige så pyntet som nogle af gæsterne allerede så småt er ved at tage tilløb til, uden at det dog rokker båden. Der er masser af plads til begejstring.
Man kunne få lov at sidde på skødet af Julemanden, men jeg turde ikke spørge. Korsbånd er skrøbelige.
Juleaften fik jeg til middagen (rejeanretning, flæskesteg/and og risalamande) selskab ved mit lille bord af Berit, en meget nydelig dansk kvinde, som for første gang skulle fejre jul alene. Hendes to halvvoksne børn var hos deres far, og da hendes sidste forælder døde i år valgte hun denne friske løsning.
Det var meget provokerende pludselig at skulle spise julemiddag sammen med en kvinde jeg aldrig havde set før. Men igen. Den specielle stemning gør at man tænker: ja, selvfølgelig. Herregud. Her gynger man afsted midt ude på havet. Juleaften. Så bør man kunne ride på toppen af bølgerne.
Ret hurtigt fik vi gang i en god snak om alt muligt. Hun var både sjov og klog, og selvom jeg fik krampe i lysken under anden servering - så jeg i hast måtte undskylde mig for at halte ud på gangen for at strække ud - så var det en forunderlig ekstra bonus at blive så uventet udfordret, og alligevel komme helskindet og tørskoet i land, midt ude på vandet, og helt uden brug af korkbælte eller hvide løgne.
Hurra for mit olivengrønne jakkesæt og redningshelikopterperspektiv.
Mandelgave? Jo da. Ti mandler til de 150 gæster i restauranten. En fra nabobordet fik en af dem, og modtog en Rosendahl Julestjerne. Sødt.
Juleaften er alle norske familier pr. tradition på kirkegården om formiddagen med en blomst til familiens rødder. Det vidste jeg faktisk ikke, men hørte om det for første gang på denne tur.
I norsk radio hørte jeg - også for første gang nogensinde - en historie om at Jesus slet ikke døde på korset. Han besvimede kun og boede i Indien med de to Maria'er til han var 80 år og døde af glædelig ælde. Det siger de tyve millioner indiske kristne. Angiveligt. Det er et spørgsmål om tro.
Bevars.
Nordmændene sparer gerne på kulhydraterne, når de vil slanke sig. 'Lavkarbo' kalder de sådan en kur. Derfor undrer det mig at der ikke er brunost/gedeost/myseost på skibets morgenbuffet, men DFDS er jo også et dansk rederi. Der var selvfølgelig tilbud på smør i Taxfree-butikken.
Jeg kan anbefale denne alternative jul.
H2O + NaCl + HO HO HOOOO = Halleluja