1. sætning fra aftenens oplæsning
6. jan 2010 23:54, Beologenjeg kan lisså godt sige det som det er, sagde han, og så kom der ikke en lyd i lang tid, hvilket velsagtens ikke kunne fortolkes på anden måde end at der slet ikke var noget, og hvis man skal begive sig ud i en spontan mundtlig analyse af de foreløbige konsekvenser af udtalelsen, som på en måde både var der og ikke var der, så kan det hurtigt ende med en lisså lang kunstpause, og dermed er man pludselig selv et levende bevis på hvordan det lyder når noget i stilhed dør hen eller måske allerede er dødt, selvfølgelig kun i overført betydning eller måske snarere i overhørt betydning, for uanset hvor talende tavshed kan insistere på at være og selv om meget kan siges uden et eneste ord, så er der intet så umisforståeligt som måbende tøven fra et mistet mæle, og således kan man hastigt og ulystigt bruge sproget til at formidle noget meget præcist ved helt bevidst at undlade at benytte sig af det, som nu, hvis du ellers forstår hvad jeg ikke siger
