Lang dags rejse mod Silver Hill (2)
5. jul 2010 22:31, BeologenJeg kan ikke finde på en anden fornuftig grund til at min datter ikke sidder på samme plads end at hun må være stået af toget. Måske har hun misforstået hvorfor jeg stod af og tror at vi er nået frem?
Men jeg kan jo ikke se hende på perronen!
- Skal du ind eller ud, spørger togdamen...og jeg vælger at blive ude. Det er bedre at lade min datter køre videre mod målet end at jeg efterlader hende i en fremmed by. Situationen kompliceres af at jeg ikke har min mobiltelefon med. Den lå på bordet ved vores plads.
Jeg når lige at sige til togdamen, at hvis hun møder en pige som spørger efter sin far, så skal hun sige til hende at jeg kommer med det næste tog. Så mødes vi på Ronneby station, som ligger tre stationer længere øst på ud mod Karlskrona langs Blekinges kyst.
Jeg er meget tung om hjertet ved synet af den forsvindende togstamme. Dér står jeg. I Kristianstad, som Christian IV lod opføre i sekstenhundrede-og-hvidkål og mistede ved freden i Roskilde i 1648. Eller var det 58?
Jeg får øje på den togmand som anbefalede mig at stå af...ikke i Roskilde, men her i byen som har levnedsmidler som hovednæringsvej.
"Alle svenskere spiser eller drikker noget fra Kristiansstad hver dag", prales der på kommuneskiltet ved stationen. Jeg er mere optaget af at Sveriges laveste punkt under jordoverfladen (2,41 m) ligger lige udenfor byen.
Kan togmanden ringe til sin kollega på toget? Eller burde jeg gå over i Heliga Trefaldighets Kyrkan først og tænde et lys for min datter?
[fortsættes]
