Smartlog v. II » Beologisk Institut » De gode historier
Opret egen blog | Næste blog »

De gode historier

8. aug 2011 12:39, Beologen

Alle S-tog har et advarselshorn, som lokoføreren kan bruge til f.eks. at få folk til at gå lidt længere væk fra perronkanten, når toget nærmer sig.

Forleden gik jeg hen over broen på Emdrup station. Jeg var stået af A-toget som kom inde fra centrum af byen, og nu skulle jeg gå hjem. På broen stod en far, en mor og en klapvogn med et barn i. Med sut i.

Familien havde stået der og ventet på det røde tog, som små børn ofte kan være dybt fascinerede af. Det kan voksne egentlig også være, især i de situationer hvor man har ventet og ventet og ventet...og det så endelig dukker op i det fjerne.

Lokoføreren på det tog, der ankom til den modsatte perron af den, jeg var stået af på, havde fået øje på klapvognen oppe på broen, og ville give barnet en ekstra oplevelse. Derfor båttede han i hornet, da toget var standset - og to gange, da det satte i gang igen. Han vinkede sikkert også.

Det er en god historie. At nogen gør noget ekstraordinært for at give andre en særlig glæde. En ekstra oplevelse. Jeg hørte da også forældrene sige ihhhh og nææææh og neeeeej. Barnet gjorde bare store øjne og gav sutten hvad den havde godt af.

Futtoget kommer! Futtoget kom.

Jeg glemmer aldrig da min stedsøn var en lille purk. Dengang tog vi ofte S-toget ud til farmor i Vangede. Han fik lov til at klippe med klippekortet. 

En dag var maskinen i udu, således at den ikke nøjedes med at klippe en enkelt gang, når man stak kortet ind i den. Min stedsøn blev dybt fascineret af lyden af ti klip på to sekunder. Det lyd som et maskingevær. Spændende og meget sejt for en rigtig dreng.

Jeg skreg i takt med at pengene på klippekortet blev gnavet af. Han fik et chok over at høre sin ellers så adstadige papfar sige så høj en lyd på ingen tid. Jeg kan stadig få dårlig samvittighed ved at tænke på hvor forskrækket han blev.

Det er ikke en god historie...men måske alligevel? 

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    8. aug 2011 14:08
    1

    Bedstefar BEO får måske chancen for endnu nogle maskingevær-klip med 3die generation af BEO-dynastiet, inden "rejsekortet" overstår "sut-stadiet".

    God rejse - en sød historie uden indhold af forurening og aktuel manisk motion af aktiekurser.

  2. Donald
    8. aug 2011 15:29
    2

    Jo det er en go' historie! Det er nødvendigt at rejse langt, når man har klippet mange gange! Fik I overhovedet lov at stå af før toget stoppede ved endestationen?

  3. Beologen
    8. aug 2011 15:36
    3

    Erik...hehe, ja sådan kan det sagtens komme til at gå, selvom det skrækkelige skrigetraume fra barndommen har fået min stedsøn til at konvertere til privatbilismen i en grad, som må betragtes som endegyldig. Men måske. Man ved jo aldrig. Hihi :-)

  4. Beologen
    10. aug 2011 12:57
    4

    Donald...jeg kan kun huske den dér "drzak-drzak-drzak-drzak-drzak-drzak"-lyd. Og min forskrækkelse over mit eget udbrud. Og min stedsøns tilsvarende. Hvordan resten af dagen gik erindrer jeg ikke. Men vi kom sikkert sikkert hjem.

  5. Lupo
    12. aug 2011 00:18
    5

    Ikke selv-oplevet, men alligevel:
    http://luposgarage.dk/2008/02/14/neeeiiiiiise/

    Men jeg kender udmærket det, at barnet forskrækkes over ens forskrækkelse - aw...

  6. Beologen
    12. aug 2011 11:10
    6

    Ak ja, Lupo. Man gør hvad man kan. Og mon ikke det nok skal gå sådan nogenlunde halvgodt til sidst? :-)

Skriv en kommentar