Gali...vaffor'en figur?
3. maj 2010 10:13, BeologenKære Kommunikationsmedarbejder Søren C. Boss, Movia
Jeg kører ofte med Bus 66 til OPERAEN i København, og undrer mig hver gang over den måde den ellers lækre og indsmigrende automatiske kvindelige speakerstemme udtaler stoppestedet 'Galionsvej' på.
Som jeg hører hende, så udtaler hun o'et til sidst som o'et i ordet 'oppe' - men bør ordet ikke udtales med et mere lukket 'o', på samme måde som man siger bogstavet i navnet 'Ole' på?
Ifølge Den Danske Ordbog skal ordet udtales [galiˈoˀn]
Vil du være firmaets førende galionsfigur i denne sag, og eventuelt udvirke at udtalen bliver lidt mere sødygtig?
med venlig hilsen
Bent Otto Hansen
