kaffe uden vinger
1. nov 2010 14:01, Beologengudhjælpemig halvvejs oppe på den blændede kældertrappe med favnen fuld af duftende vasketøj og gemmer mig for den farlige chilimand, der står få meter fra mig, men sådan er det i øjeblikket og jeg vil ikke være alt for hård ved mig selv, selvom jeg snart drukner i mentalt skyllemiddel og ikke tillader andre end møl at komme på besøg, og de får lige nøjagtigt ti sekunder til at bede for deres liv inden jeg med omhyggeligt sammenfoldet og, behøver jeg at sige det, svanemærket lokumspapir tværer dem ud mod væggen, uanset hvor meget de flakser i panik så vingestøvet står rundt om dem, atomiseres skal de sgu, latterlige bæster, som ellers skal roses for hverken at summe eller stikke, og skulle de endelig æde nogle af mine gamle joggingbukser, der alligevel er fem numre for store, så fred være med det, for så dør de i det mindste efter et sidste måltid efter eget valg, jeg er jo ikke noget ondt menneske, vel, det ved enhver som har forladt mig på grund af manglende modspil, eller hvad dødsårsagen officielt blev noteret til at være, men jeg trøster mig med bevidstheden om at den, der stivner sidst, stivner bedst, og derfor træner jeg lidt til dagligt i at sidde helt stille, bare med en gammel fodboldkamp kørende og en kop kaffe fra termokanden, som heldigvis ikke laver utidige hvislelyde, for så smadrer jeg den, og den kan ikke flyve
1. nov 2010 21:05
Du har da ellers dit hyr med bukser, møl og kaffekander!
Eller hür?
1. nov 2010 22:28
Mikael...bukser, møl og kander er gode råvarer til min sproglige gryderet :-)