Smartlog v. II » Beologisk Institut » lavvandet tilholdssted for svømmefugle
Opret egen blog | Næste blog »

lavvandet tilholdssted for svømmefugle

16. jan 2010 01:49, Beologen

de går i grupper på gulvet og så begynder jeg at grine, hvilket ikke var meningen, udover at jeg her i vinterkulden gennemgående morer mig for lidt og må ringe efter mental starthjælp fordi det i forvejen ikke ligefrem er løssluppenheden som dominerer, men når tv-nyhederne påstår at en politisk kommentator kommer fra kriseligt dagblad, ikke sandt, så skal det gå meget skævt til for at man ikke trækker smilebåndet hen over den sidste sørgelige rest af sammenhængskraften, rent bortset fra at de ser noget så søde ud dernede bag skranken på kontoret, hvilket kort tid efter får mig til at se min fremtid i små skræmmende billedserier i de sidste sekunder af en vild spurt, da jeg kun lige akkurat når den sidste bus hjem til bjerget, hvorfra jeg de fleste aftener ser ned på byen, fodrer spinatfuglen eller lader livet som sådan trække skind, måske det mest patetiske man kan foretage sig når man udmærket godt ved at der skal mindst to til at danne en gruppe, uanset hvor den så ellers vælger at placere sig i forhold til skydedøren, indenfor hvilken de dør til sidst og alligevel rejser sig

Kommentarer

  1. Donald
    16. jan 2010 17:44
    1

    Svømmefuglene kommer løbende i store grupper når de ser noget, der ligner franskbrød.

    Jeg læser, hvad jeg vil. Jeg ser det hele fra oven. Der skal ro til at danne en gruppe. Uanseelig vælgergruppe placerer sig bag skydedøren og fryser. Måske ihjel. Hun rejser sig til sidst og siger her er spinat.

  2. Beologen
    17. jan 2010 01:38
    2

    Donald...jeg elsker dine spontane reaktioner/immanente analyser :-)

  3. Erik Hulegaard
    18. jan 2010 16:16
    3

    Selv uden punktummer er der en sammenhængskraft mellem (mental) starthjælp, skræmmende (billedserier), spinatfugle og skydedøre....konkluderer en stadig hyperventilerende kommentator ;-).

  4. Beologen
    18. jan 2010 19:17
    4

    Erik...jeg har skrevet linjen om og om siden førsteudgaven natten efter Operaens femårs fødselsdag i fredags, hvor jeg hentede inspiration til den. Og efterhånden synes jeg faktisk den hænger rimelig halvgodt sammen, selv uden ilt-tilførsel :-)

Skriv en kommentar