pet-ting
3. nov 2010 10:37, Beologensekund jeg loggede mig på nettet i denne by, som jeg aldrig før har besøgt, blev jeg som en direkte udløber af terrorlovgivningen registreret af PET, ifølge nogle oplysninger jeg har fået fra en kilde som ikke senere vil skrive en bog om det, selvom det kunne være spændende at få andre til at forholde sig kritisk til at jeg kun spiste overdele ved morgenmaden for en times tid siden og, ikke mindst, at jeg nu bagefter har taget to bægre yoghurt og en ske med på værelset uden at spørge om lov, for hvis alle mennesker bare gør som det passer dem uden at tænke på andres behov og rettigheder, så skrider hele fundamentet for vores samfund, men så findes der jo mennesker, der angriber den slags overvejelser i langt mere direkte og for hvem graverarbejde skal forstås så bogstaveligt at det kan ryste grundvolde, tag nu for eksempel gunnar nielsen, som i morges klokken syv gik i gang lige udenfor mit vindue med rytmisk at bore en gigantisk stålpik ned i asfalten på parkeringspladsen med en larm som om han afprøvede en automatkanon i våbenbutikken eller gassede en harley davidson op på et badeværelse, og først da han var helt sikker på at jeg var vågnet, efter kun fem timers søvn, afbrød han arbejdet og kørte sin store gule traktor hen til den første af dagens pauser, men det bliver nok ikke registreret af noget efterretningsvæsen, endsige omtalt i andre bogudgivelser end min

3. nov 2010 12:11
Jeg synes også, at det er meget vigtigere, at det bliver registreret i din bogudgivelse end hos PET - hos PET får vi jo alligevel aldrig lov til at fornøje vores hverdag med at læse om det ;o)
Der skal nok en middagslur til, monstro ?
3. nov 2010 13:42
Hallie...hihi, ja jeg håber du har ret. Vi må se ad.
Jeg var tæt på en morfar, men så hellere et bad og en tur op og ned ad gågaden, så jeg kan sove tidligt i aften, så jeg kan vækkes tidligt af Gunnar Nielsen A/S, som bryder hele p-pladsen op udenfor. Suk.
Jeg løber slalom mellem haglbygerne :-)