Smartlog v. II » Beologisk Institut » Søndagstur til Stevns III
Opret egen blog | Næste blog »

Søndagstur til Stevns III

25. nov 2009 10:24, Beologen

Med en reprimande som straf fik jeg af DSB i telefonen løfte om at jeg måtte få pengene tilbage for lørdagsbilletten til Rødvig. Jeg havde i mellemtiden opdaget at MOVIA tilbyder en service netop til de yderområder, hvor der er få eller ingen busforbindelser:

Flextrafik. Man kan ringe og bestille en mellemting mellem en bus og en taxi. Prisen er 35 kr. for de første 5 km, og et par kroner for de efterfølgende. Systemet bruges meget af handicappede kunder, men alle kan bestille en tur.

Planen var nu at køre på vores københavnske klippeklip til den yderste udpost, Varpelev - som ligger ca. 12 km fra efterskolen i Boestofte - og derfra få en Flextrafikbus til at hente os på stationen...eller rettere: trinbrættet.

Jeg fandt nummeret på Flextrafik, og fik kontakt til en ubehageligt barsk og bekymrende bogstavudfordret moster i MOVIA.

(fortsættes)

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    25. nov 2009 10:41
    1

    Som "traffic-case" må denne Move with Movia-history kunne bogstavudfordre Movia´s personaleblad/intranet.

    Eksemplet støtter med al kilometer-agtig tydelig een af kommentatorens kæpheste: Indførelse af landsdækkende trafikkort.

    Det er snart ikke engang nok at have en ph.d. i "interaktion og flex mellem offentlige trafiksystemer og regionale zoner".

  2. Beologen
    25. nov 2009 11:22
    2

    Erik...jeg håber også at trafikkortet kommer, inden jeg ender som en nutcase :-/

  3. Eric Bentzen
    25. nov 2009 15:29
    3

    Som denne historie udvikler sig, ender du snarere som trafikkonsulent eller transportvejleder. Iværksættervirksomheden kunne f.eks. hedde "Billetlet".

  4. Beologen
    25. nov 2009 15:42
    4

    Eric...hehe, ja det kunne nemt ske.

    Jeg ville ønske at mine to seneste "telefonsamtaler" med MOVIA's kvindelige medarbejdere ville kunne afspilles ifm oplæringen af nye medarbejdere i koncernen.

    Den første har jeg skrevet om: http://beo.smartlog.dk/movia-s-glade-kundetjeneste-post196103

    - og den næste skriver jeg om snarest.

Skriv en kommentar