Tre plus een
20. okt 2010 17:46, BeologenForleden fredag skulle jeg beværte min tre nærmeste, bedste og længst varende venner fra ungdommens tid.
Flere uger forinden kastede jeg mig ud i en hysterisk forberedelsesfase som førte til de mest paniske, ja næsten rørende overspringshandlinger.
Jeg flyttede rundt på møbler og gjorde rent i hjørner og sprækker, der ikke findes. Sendte lange optaktsmails til gæsterne. Lavede om på menuen flere gange. Angsten for at lave mad til gæster, som helst skal komme nogenlunde uskadte hjem til deres kære bagefter, gjorde mig næsten syg af bekymring.
Aftenen forløb såmænd aldeles hygsomt. Tilbagemeldingerne var lovsyngende. Især den polstrede rygekupé på altanen med indlagt tv-skærm blev nævnt.
Nu bagefter er der to ting, jeg især vil huske. For det første er jeg nærmest barnligt lykkelig over at jeg nu kan takke ja til de næste 5-10 invitationer fra dem, uden at have dårlig samvittighed. De laver vidunderlig mad. Hurra.
For det andet var det bemærkelsesværdigt at jeg havde tre eksemplarer af vigtige ting. Tre ens rødvinsglas. Ikke fire. Tre ens tallerkener. Ikke fire eller fem eller tolv. Nej, tre. Tre ens cognacglas. Ikke flere. Ølglas. Gafler. Portvinsglas. Tre.
Jeg synes det er tankevækkende at jeg har tre ens af de ting, når tre gode venner skal på besøg. Der var endda tre dusin frikadeller og tre kilo kartoffelsalat. Jeg har det med at overdrive den slags.
Portugal scorede desværre også tre gange på tre ens danske forsvarskoks. Men efterhånden som vi fire venner bliver ældre og ældre, så er fodboldkampen kun den officielle årsag til at mødes og tale om vigtigere ting.
Livet, døden, kærligheden.
Børnene, konerne, cheferne.
Ryggen, leveren, tænderne.
Fortiden, fremtiden, friheden.
Den slags. Og mit lykketal er forresten 3.
20. okt 2010 20:51
Vindruer i gårdhaven, barnebarnevogn i kælderen, kaffe i koppen.
T R E K I L O ??
20. okt 2010 22:03
Lupo...svaret er ja. Mit forhold til mad er en phd værd. Måske to. nej...TRE! :-)