Undgå at fryse på drømmejobbet
1. jan 2010 16:49, Beologen
For sytten år siden sad jeg på et stillads under taget på Leeds Uniteds stadion 'Elland Road' i det nordlige England. Det var koldt, så jeg havde overtræksbukser udover mine jeans. Grimt, men helt nødvendigt for at stemmen ikke ryster mens man kommenterer. I forgrunden min medkommentator, fodboldspilleren Per Frimann. Han er i dag en respekteret analytiker, kommentator og vært på TV 3 Sporten. Den planlagte pokalkamp mellem Leeds og Man Utd var blevet aflyst på grund af for meget vand på banen, så vi blev sat til at kommentere Villa-Spurs på monitoren til venstre i billedet. Uden forberedelse. Det er den slags, der gør arbejde udfordrende.
1. jan 2010 17:31
Man(d) kan roligt fastslå, at det var to meget forskellige typer af herre-stemmer, der ekstemporalt formidlede fodbold fra Birmingham-forstaden Aston (Villa Park).
Tilfældigvis var det andet hold Institutejerens yndlinge, men han bestræbte sig sikkert professionelt på at være objektiv :-).
1. jan 2010 19:20
Erik...jeps, det er ganske vist - men jeg vil vædde på at selv inkarnerede hanekyllinger ikke ville have gættet på hottentotterne, hvis man efter kampen havde bedt dem byde på hovedkommentatorens yndlinge. Men sådan er det vel, at man tugter dem man holder mest af?
Hehe.
Jeg tænker ofte på, hvordan jeg var blevet hvis jeg havde fortsat som kommentator. Om jeg var blevet mere rolig. Pudsigt nok gik udviklingen samme vej som den stil jeg står for: den hurtige, underfundige...ofte stærkt drillende.
Nå...syntes bare billedet skulle med på bloggen - og tak for kommentaren :-)
3. jan 2010 04:40
Jeg kan med besvær genkende den 17år for unge kommentator.
Gad vide hvad det er, jeg synes ellers jeg er god til at genkende ansigter.
Spørgsmål:
Evnen til at læse spillet afhænger af, at man har et overblik over banen, hvad gør man, når man kun kan se det, der vises på en skærm, den være sig nok så god? der vil jo være spillere udenfor synsfeltet, og de kunne jo flytte sig uden at man ser det. Ikke?
En god kommentator kan gøre en spillet interessant for en, som ikke kender så meget til det. At læse kroppens bevægelser og mandens hensigter er ikke os alle forundt (i et stenaldersamfund ville jeg nok være blevet snydt for mange år siden).
3. jan 2010 10:53
Donald...i 1992 vejede jeg 20-25 kilo mere end nu, og det kan jo fylde kindposerne lidt op, så det ikke er nemt at genkende blikket?
At kommentere via skærmen (off tube) er en ofte benyttet besparelsesmetode i tv-mediet, fordi det er dyrt at sende en eller flere mennesker til stadion (on site). Da jeg var på TV3 var det mere reglen endn undtagelsen at jeg måtte nøjes med en lille skærm (kosteskabet, som jeg endte med at kalde det) - og det er selvsagt en nærmest umulig arbejdssituation.
Man må lade som om...og fake helt vildt. For man KAN jo ikke se en skid. Det er en ganske uacceptabel situation, faktisk. Man kan jo slet ikke hjælpe seeren til at få et bedre overblik.
Jeg var god til spillets regler, fordi jeg selv var dommer, og det var lissom min lille specialitet ift mange af datidens kolleger. Og så var jeg mere vild, lissom englændere og nrodmænd kan være, hvilket danske fodbold-tv-seere bestemt ikke var vant til - og det var nok medvirkende til at jeg skulle fjernes.
Idag er det meget mere almindeligt at der jokes og fyres fis af mellem hoved- og ekspertkommentator, så jeg var bare lidt for hurtig...tror jeg :-)
3. jan 2010 11:43
PS. Donald....det er altså ikke mig, der sidder forrest i billedet ;-)
3. jan 2010 23:43
BONUS-INFO: Hehe...lidt skægt, at United slog United. Lidt synd for United at de har trukket Hottentot Hamspurs på udebane i fjerde runde :-)
4. jan 2010 00:12
For 40 år og ca. 5 mdr. siden (16/08/69) sad denne kommentator på White Hart Lane og overværede Spurs kamp mod Liverpool FC. Tiderne var ganske anderledes for begge klubber. Spurs var vel stadig blandt verdens bedste klubhold med Jimmy Greaves og Pat Jennings som verdensklassespillere og LFC var på vej til noget stort takket været bl.a. manager Bill Shankly (og senere Paisley m.fl.). Senere i 1970erne bl.a. takket været Don Revie fik Leeds Utd. store øjeblikke.
Nutidens Leeds Utd. er ganske anderledes. Det samme er klubben fra Nordlondon; sidstnævnte synes dog med Rednapp ved roret og flere interessante profiler som fyrtårnet Crouch, talenterne Jermain Defoe og kroaten Luka Modric at kunne præstere noget interessant.
Lad se... ;-)
4. jan 2010 11:05
Erik...humøret på The Lane er bedre end længe. Nu må vi se hvem der ler mest og bedst til sidst. Mht den kommende kamp mod den hvide udgave af United, så er jeg mere end fortrøstningsfuld :-)
4. jan 2010 16:24
Næ, det er den unge smilende og nikkende i baggrunden, som jeg med møje og besvær kan genkende som forløberen for institutbestyreren :-)
Kommentering og læsning af spil:
Jeg tænkte det nok.
--- Da min søn gik i 8-9 klasse læste han en (ungdoms)roman om en basketball-spiller, som blev forledt til at svindle kampresultater, altså m.a.o. lade sig spille ud m.v. hvilket var nyt for mig - det kan der jo ikke være nogen karriere i, skulle man tro. Men det interesserede mig at forfatteren sagde at de gode sportskommentatorer kunne se det - altså kunne læse spillet lige så godt som spilleren.
Midtbanen, sagde Arnesen, består af spillere, som læser hinanden fem skridt forud, så tilskuerne slet ikke forstår, hvad der foregår. Det må være autoritativt, når det kommer fra den kant!
Men når så en spiller har besluttet at nu kan man udnytte en svag position hos modstanderne, så skal der jo mere til. Hvem husker ikke de underlige hop, som Elkær præsterede for at følges med bolden henover glidende (tacklende) modstandere og gennem underlige næsten-ikke-eksisterende tidslommer. Den slags bold-expertise kunne man bedre få en fornemmelse af, når man så et tysk hold, som altså havde fået besked på at vinde et EM, sige til venstre midtbanespiller, at nu skulle han levere bolden ind over fra sidelinien, og den stakkels mand måtte løbe, drible og tackle sig frem til baglinien 9-12 gange så vidt jeg husker, førend hans holdkammerater gad bruge deres forhåbentlig ikke helt elendige evner til at dreje bolden fra sidelinien ind over målmanden og under overliggeren.
Den dag illustrerede tyskerne hvad "powerplay" i fodbold _kunne_ være, men jeg har aldrig set noget lignende siden dengang. Jeg kan desværre ikke huske hvad spilleren hed, men mon ikke det har været den senere træner?
Franz Anton Beckenbauer (born 11 September 1945) is a German football coach, manager, and former player, nicknamed Der Kaiser ("The Emperor") because of his elegant style, his leadership, his first name "Franz" (reminiscent of the Austrian emperors), and his dominance on the football pitch. He is generally regarded as the greatest German footballer of all time and also as one of the greatest footballers in the history of the game. [...]
He lifted the World Cup trophy as captain in 1974 [...]
4. jan 2010 16:26
Men det var ikke en kamp i 1974 - det var en anden gang, et par håndfulde år senere.
4. jan 2010 18:10
Donald...tak for nye spændende ord. Din historie om den tyske kantspiller lyder skæg, og den får mig til at tænke på typer som Berti Voigts (som blev landstræner) og ikke mindst Andreas Brehme.
Jeg har altid været mere anglofil end german, så jeg kan kun gætte. Men tyskerne vinder alttid til sidst...sådan sagde man ihf lige indtil Man U's chokvendte Champions Leaguefinalen i...(er så ringe til årstal) med to vuptikasser af hhv Solskjær og....arh, kom nu Hansen...ham den lysblonde bomber, der undervejs i karrieren fra Notts Forest og Spurs....SHERINGHAM! udviklede sig til en særdeles teknisk klog og smart spiller.
Beckenbauer var så god, at spillet næsten ikke kunne følge med :-)
4. jan 2010 18:49
Ah, godt Hansen! Brehme var det måske!
4. jan 2010 21:57
HA! Husker jeg ikke meget galt, var Leeds dengang på den høje hest og grønne gren. OG jeg mener også at huske at eks'en var noget negativ over aflysningen. Han er nemlig en af de vel nok forholdsvis sjældne danske fanatisk tilhængere af den nu noget mere mørklagte klub. hihi
En klub der lige har fået et lille bitte lys tændt over sig efter weekendens mirakuløst vundne kamp over United.
Er det ikke mageløst?? Ja jeg spørger bare :)
Nå ja forresten jeg ville kun tilføje at NEJ, det går altså ikke med rystende stemme. Men sådan en speaker der ikke er forberedt, men spontan det er nu ret så morsomt.
Herligt billede og tak for at jeg blev mindet om fortidens fornøjelser fra ægteskabet der sidenhen døde ;))
4. jan 2010 22:10
Henriette....jo, det er mageløst - også selvom du ikke var det dengang, men da var de to United lisså mege krage og mage som de er idag, også selvom de røde af dem ikke regner de hvide for noget...eller rettere: regnede...for håneretten blev godt nok ellers hvidvasket i weekenden...hehe.
I den uge hvor jeg havde de grimme overtrækkere på, skulle de to United-hold faktisk mødes tre gange: i ligaen, i FA Cup'en og i Liga Cup'en. Jeg husker ikke hvor mange af de kampe jeg/vi skulle lave på TV3, og det hører jo efterhånden også til anno dazumal i DEN grad.
Mands minde varer højst en omkamp, sådan cirka :-)
- og tak for kommentaren..!
4. jan 2010 22:32
PS:
Og GISP! Nu har jeg lige kigget nærmere på billedet. Uden at overdrive ligner du faktisk min eks helt utroligt som han også så ud dengang. Jeg blev lige i tvivl et sekund faktisk.. Var det mon dig ell ham der sad der?
Forresten nu er jeg lige i stødet og må fortælle en lille historie fra det virkelige liv.
Hør bare her så:
Som skrevet er min eks ret så meget tilhænger af Leeds. I april '94 var der en møde mellem dem og Chelsea som Peter absolut VILLE se, og jeg skulle selvfølgelig med. Vi drog til London af og tilbragte forøvrigt den første at mange mange ferier derovre, med at ræse fra den ene kamp til den anden, godt bakket op at gu ve hvor mange koncerter. Nå, men hin store dag tog vi turen af Kings Road for at ende ved det berømte stadion og kæresten blev mere og mere nervøs. Anspændt er måske det rette ord i denne sammenhæng. Jeg selv var ved at få et flip over hvor meget en stud kan gå op i sådan en sk.. kamp, så jeg hånede og drillede fordi der ikke engang kunne klemmes en simpel burger fra de omkringliggende stader ned.
Vi fandt vores pladser, og der sad vi så og hold da op hvor han svedte. Jeg fattede ikke en meter, og slet ikke hvorfor jeg hele tiden skulle kigge på den forbistrede måltavle. "Jamen søde, jeg HAR altså opdaget at de skriver fødselsdagshilsener der til de små fans."
Med et kigger jeg op, og der var så en tekst jeg syntes var temmelig morsom:
Kære Henriette vil du gifte dig med mig? Kærlig hilsen Peter
"Næhhh se der, de hedder det samme som os, hvor morsomt" ... siger jeg så til ham og vender mig om.
Han ligger nu på knæ, højrød i hovedet og storsvedende, og jeg kigger igen på tavlen. Først da går det op for mig at det er mig det hele handler om!
Så har han gu dødemig haft fat i tipsbladet, som har talt med Jakob Kjeldberg, som har trukket i tråde og arrangeret at teksten skulle stå der lige på det tidspunkt og på den dag.
Jeg ku lissom ikke sige nej vel..
Bagefter var der aftalt møde med Hr. Kjeldberg selv og derefter var vi i spillerloungen for at hilse på Leedsspillerne. Billeder af den rødhårede iltre spiller blev også taget, hvad var det nu han hed??
Jeg tør godt erklære at det var en meget stor dag for Peter. Jeg selv var bare rystet i min grundvold, og som rosinen i pølseenden blev hele halløjet foreviget og rapporteret i selvsamme Tipsblad, efterfulgt at de billeder der ved brylluppet blev skudt på plænen i pladrende regnvejr i Parken.
Ja ja, kom ikke her og sig at jeg ikke ydede mit til at husbond ku boltre sig i sin lidenskab.. :)) Sidenhen røg de jo ned af rækkerne de kære spillere fra Leeds, gad vidst om de også fik sig et knæk dengang??
Kærlig hilsen
Henriette
4. jan 2010 22:56
Henriette....tak for den herlige historie! Jeg kan godt forstå at din eks-husbond var nervøs før det frieri, og der skal netop mod til at sige nej i sådan en situation. Men du sagde ja, og sådan siger vi ja og nej i bestemmende episoder i løbet af et langt liv...og vi ved jo ikke hvordan det var gået, hvis vi havde sagt det modsatte. Måske værre!
Og nej...jeg er ikke din eks...og hvis jeg er, så fik jeg for meget vin ved bryllupsmiddagen. Og jeg friede da vist til min eks i en permafrossen skihytte i Norge. Hehe.
Den iltre rødhårede skotte hos Leeds er nok Gordon Strachan, som pudsigt nok har spillet i begge United-klubber :-)
4. jan 2010 23:49
Nå ja, det var da det han hed :) En kortbenet herre forresten. Og har han ikke også været træner efter sin karriere som spiller??
Ja ok, en skihytte er også ret så hittepåsomt . Men I holdt vel varmen antager jeg, da først hun havde sagt ja ik.. ;)
Sov godt og herligt med en tur ned af mindestien
4. jan 2010 23:55
Jo da, Henriette:...træner for Coventry, Southampton, Celtic og lige nu for Middlesbrough.
Min eks og jeg havde bestemt varme stunder sammen, samt enkelte ophedede diskussioner, for slet ikke at tale om...nå, det fører vist for vidt. Men uden hende havde jeg ikke haft min dejlige datter, som jo nu er faster...og jeg er Double Pops...herligt.
Sov godt selv - og selv tak for husketuren :-)
6. jan 2010 22:00
1999 var årstallet, hvor de formastelige røde djævle tyvstjal Champions League-pokalen fra Der Stern des Südens. Jeg græd sammen med det stolte broderfolk, men smilede lidt indeni, fordi Teddy endelig vandt de pokaler, som han aldrig fik eller ville få med Tottenham.
6. jan 2010 22:02
De to mål blev i øvrigt scoret i det, der nu til dags kaldes "United-tiden" - den som de også fik 6 minutter af mod Leeds forleden.
6. jan 2010 23:06
DF...hahahahahahaah. Tak for nyttig ekspertviden. Jeg følte ikke samme smerte i 1999, men jeg har det jo også med (typisk flipper) - at jeg ikke har det så meget med at være imod nogen...(okay, der er måske nok lige en enkelt undtagelse...tihi) - men jeg respekterer andres smertetærskler, hvis de bare ikke udløser vold eller trusler om det. Det er du heldigvis så langt fra at være eksponent for, som man næsten kan komme...men impulskontrol er en sjælden ædelsten i mange mænds indre skønhed.
United-tiden...herligt udtryk.
7. jan 2010 06:59
Vi har den skam også i Danmark, hvor begrebet bare hedder "xxx-tiden" (Indsæt Brøndby eller FCK efter behov) :oD
7. jan 2010 10:46
DF...ingen tvivl om at store klubber nogle gange er genstand for måske lidt for stor respekt. Jeg er selv tidligere dommer, og er derfor meget øm overfor idéen om at kolleger ville kunne sætte tiden i stå med vilje, men...den menneskelige faktor spille ofte en større rolle end hvad godt er.