vasefald
23. nov 2010 11:20, Beologenfor på torsdag skal jeg måske ind i centrum og møde den lille nordsvensker med hatten og den lyse stemme, en mand som hedder noget andet og i hvert fald mere end det han bliver kaldt i folkemunde, og det er lige ud af min blindgyde, for i de første tredive år af mit liv blev jeg kaldt alt andet end mit eget navn, og så kan man jo let komme en smule i tvivl om hvem man er i det hele taget, eller også er det bare en velkommen undskyldning for aldrig at få snavs på hænderne og altid holde sig tilbage og på afstand af de gyldne kontrapunkter, men det har såmænd ikke ændret sig ret meget i de efterfølgende tyve år, må jeg sige, se nu bare hende den altid smilende med det korngule hår, hende som påstår at hun græder når hun kommer hjem om aftenen, tænk nu hvis det passer, ikke sandt, så må jeg hellere lade være med at fortælle hende om min fine vase som faldt ud af vinduet i morges da jeg ville lufte ud, for så begynder hendes mundvige sikkert at bevæge sig nedad lige med det samme inden jeg får fortalt at den slet ikke gik i stykker og at den nu står henne ved vasken og kommer sig med en god gang sæbevand i, men okay, hvis jeg nu alligevel kommer til at sige det, sådan af ren vanvare, som man siger, så kan jeg jo bare vaske munden med den samme rensende blanding, ikke sandt
23. nov 2010 17:23
Hvis veninden, der græder hver aften, hedder Vase-Line, ville det hele glide nemmere for hende...blot en tanke ;-)
23. nov 2010 18:51
Erik...du er og bliver en skiælm, er du. Heldigvis :-)