We have a winner (2)
13. jan 2011 15:31, BeologenI dagens 'P1 Dokumentar' var der gedigen øregangeguf, idet både en af speakerne og Karen Hækkerup (A) brillerede med fornemme udgaver af ikke-ordet 'psykriatiske'.
Men programmet bød også på noget, som må betragtes som en nyskabelse indenfor genren "jeg-er-for-munddoven-til-at-udtale-ordene-korrekt".
Endnu er programmet ikke kommet på nettet, så jeg kan ikke komme med navnet på den ellers branddygtige kvindelige medarbejder, der har opfundet det nye ikke-ord: gravilitet.
Jeg indrømmer blankt, at det ER meget nemmere for tungen at sige gravilitet end det noget mere korrekte: graviditet.
Tillykke til den ufrivillige sproglige jordemoder :-)
I øvrigt er det imponerende at se hvordan redaktionssekretær Ole Kronborg Grevsen kæmper for karrieren. På P1 Dokumentars hjemmeside præsenteres han med fint s/h portrætfoto og en fornem tekst.
Men lidt længere nede på den selvsamme side kan man se en liste over programmets tidligere medarbejdere. Der er han også opført.
Godt kæmpet, Ole!
